Danish
English

Historien

Lige midt i det dejlige rolige havneområde i Fredericia finder man nu byens absolut hyggeligste sted at overnatte.

Et ganske unikt familiehotel tæt på Fredericia centrum, hvor gæsterne altid kommer i første række og en venlig atmosfære, høj service og et godt værtskab helt naturligt følger med opholdet. Hotellet hedder Hotel Gammel Havn.Hotel Gl. Havn drives i dag af ægteparret Anders og Birgit Boye, som nu har drevet hotellet siden 1. oktober 2013. De er debutanter i hotelbranchen og kommer oprindeligt fra Hvide Sande, hvor det maritime miljø altid har haft en central plads i hverdagen. Anders Boye har siden barndommen været draget af havet og levet som erhvervsfisker, men parret endte i hotelbranchen efter en 5-årig jordomsejling i egen sejlbåd, som de i øvrigt gerne fortæller en lille historie om.

Værtsparret Boye bor faktisk selv på hotellet, så de er altid "kun et minut væk", hvis gæsterne har brug for hjælp, og denne nærhed kendetegner netop Hotel Gammel Havn. Den vestjyske besindighed, den venlige og imødekommende omgangstone, det nære værtskab og rolige omgivelser ved havnen gør Hotel Gammell havn til et helt unikt alternativ i en branche, hvor det for mange handler om prangende luksus og store armbevægelser.

Hotel Gammel Havn prøver ikke at være noget, det ikke er. Hotellet er ikke et stort, ekstravagant og prestigefyldt hotel, men derimod et gennemført hyggeligt og komfortabelt hotel, hvor mange gæster vælger at komme igen og igen.

Gæsternes mange anmeldelser på henholdsvis Trip-Advisor og Hotels.com er også enslydende. Hotel Gammel Havn scorer langt over middel på kriterier som beliggenhed, service, renlighed og værelser, og de mange positive tilkendegivelser går igen med samme budskab: Et hyggeligt sted med super service.

De basale menneskelige værdier, som mange tager for givet, skinner virkeligt igennem på Hotel Gl. Havn, og du vil som gæst altid føle dig velkommen og godt behandlet. Værtsparret vil i hvert fald gøre sit til, at du får et dejligt ophold på Hotel Gammel Havn.

"Dét at hygge om gæsterne og gøre sit absolut bedste for at give dem en god oplevelse, var noget der motiverede os fra starten. Det er nu det absolut vigtigste for os - nemlig at være der for gæsterne og følge "den gode service til dørs", så de også har lyst til at komme tilbage igen" - Anders Boye, ejer Hotel Gammel Havn.